Ultraløbet Fyr til Fyr

Danmarks smukkeste ultraløb på langs af Bornholm. Fra Dueodde Fyr (i syd) langs østkysten til målet ved Hammer Fyr (i nord) via Svaneke Fyr og Hammerodde på det nordligst punkt. Konceptet er “Back-to-basics” med et enkelt setup. Alt overflødigt fedt er skåret fra. Så forvent et simpelt løb med fokus på naturoplevelsen og god kammeratskab :-)

Program for løbsdagen 6. april 2013:
08:00 Udleveringen af startnumre åbner ved Dueodde fyr (husk: sikkerhedsnåle, sportmagneter.dk eller nummerbælte.
08:15 Incheckning ved bussen på P-pladsen ved Hammerbrudet (for dem som har betalt for bustransport)
08:30 Bussen afgår fra Hammerbruddet.

09:45 Udstyrscheck ved starten

09:55 Race-briefing
10:00 Starten går
16:00 Cut-off i Gudhjem. Depotet lukker.
20:00 Målet ved Hammer Fyr lukker.

Præmieoverrækkelsen holder vi over en gang “kaffemik” Søndag den 7. kl 12.00 ved væskedepotet i Gudhjem. Vi tror det bliver rigtig hyggeligt og håber at se så mange som muligt. Det vil også være nogle lækre lodtrækningspræmier…

Løbet er UDSOLGT for 2013… Vi håber Du har lyst til at komme og lege med næste år… Her ligger løbet 5. april 20014


Ruten:
Løbet starter med den ene hånd på Dueodde Fyr og første mand m/k der rører Hammerfyret har vundet. Ruten er ca. 60 km. og følger den gamle redningssti (kyststien) langs vandet og indeholder sand, sti, singletrack, asfalt og lidt klipper. Ruten er kun afmærket på udvalgte steder og deltagerne finder selv vej. Rutefindingen er meget let, da man bevæger sig på en officiel vandresti. Tidsfristen er 10 timer og der er cutoff i Gudhjem (38 km) efter 6 timer. Trailløb er en gentleman-sport, hvilket betyder at man selvfølgelig følger ruten og ikke lader sig friste af smutveje. Bliver man spottet mere end 100 meter fra Kyststien under løbet medfører det øjeblikkelig diskvalifikation.

Logistik:
Der bliver arrangeret transport fra P-pladsen ved Hammerbrudet / Opalsøen til starten. Afgang kl. 9.00 og det koster 50,- som betales ved tilmeldingen. Der er væskedepot i Gudhjem (efter 38 km) indeholdende vand, coca cola og elektrolytter, sportsdrik, ribena, mathilde cacaomælk, varm suppe og selvfølgelig snickers. Det ikke tilladt at få hjælp under løbet. Hverken med pace eller forplejning, men det at tilladt at fylde vand på undervejs. I mål er der cola, Mathilde og øl. Du kan også ligge champagnen i din dropbag ;-) og fejre din præstation… På p-pladsen ved Dueodde fyr er det muligt at indlevere 1 dropbag som udleveres ved målet. Husk at mærke dit dropbag/taske tydeligt med navn og startnummer. Der er ikke væske ved starten.


Transport til Bornholm: http://www.faergen.dk
Bus på Bornholm: http://www.bat.dk
Overnatning tæt på mål: http://www.hotelromantik.dk/ (de har også pakkerejser inkl. Transport til Bornholm)

Hvis man udgår undervejs står man selv for transport videre. Se: http://www.bat.dk


Løbet er officiel kvalifikationsløb til Salomon Hammertrail 50 og 100 miles 2014.

Inov-8 har en lille overraskelse til alle deltagere og der vil være fine præmier til de hurtigste og gode lodtrækningspræmier.

Det er ikke tilladt at sælge eller videregive startnumre. Efter 1. marts fanger bordet og vi vil ikke længere tilbagebetale startgebyret hvis Du melder fra.

Obligatorisk udstyr:
Grundet årstiden kræves følgende udstyr medbringes under løbet:
Vind- eller vandtæt jakke (åndbar)
Mulighed for at medbringe min. 1 liter væske (dunk eller blære)
Alutæppe
Ekstra trøje (isolerende) på min. 180 gram.
Mobiltelefon. Opladet selvfølgelig :-)
Energi/mad til hele løbet
Kop på min. 150 ml. – der serveres kun væske i medbragte kopper.

For hver ting man mangler ved kontrol, før eller under løbet tillægges 1 times straftid!!!

Anbefalet udstyr:
Hue
Handsker

Miljø:
For at gøre påvirkningen på miljøet mindst muligt opfordrer vi til at man benytter offentlig transport eller samkørsel til Bornholm. Til starten opfordres Du ligeledes til at benytte bussen til starten eller køre sammen med andre. Det er selvfølgelig helt bandlyst at smide noget fra sig på ruten. Man passerer en del affaldsspande undervejs som SKAL benyttes. Bortkastning af affald medfører øjeblikkelig diskvalifikation. Skulle nogen ved et uheld have tabt noget på stien, samler Du det selvfølgelig op og kommer det i skraldespanden :-) For at undgå frås med engangskopper udleveres kun væske undervejs i medbragt kop. Vi bestræber os på at handle til løbet lokalt og hvor det er muligt bruge Bornholmske varer.

Inov-8 Fyr til Fyr officiel startliste

35 tanker om "Ultraløbet Fyr til Fyr"

    • Hej Benni.
      Det er utrolig svært at rådgive dig ordenligt omkring når jeg ikke har set dig løbe (løbestil) og kender til din træningshistorik. Du vil formodentlig godt kunne klare turen i dine Asics. Men er der meget mudder (og evt. sne – no kidding, det ligger længe hvis det bliver snevinter) så ville en sko med mere greb i sålen nok være at foretrække. Den sko jeg umiddelbart vil anbefale Du prøver er Inov-8 Roclite 295 men der findes alternativer. Jeg ville stikke forbi den nærmeste LØBEREN, se på sagerne og få en ordentlig rådgivning…

    • Jeg ville bruge Windstopper tight hvis det rigtig rigtig rusker og er koldt. Enten 3/4 eller nogen som dem her http://www.loberen.dk/vintertights/gore-mythos-ii-so-tights-herre/produkt/9900/6679 Men det kommer meget an på hvor kuldskær man er. Typisk er der ikke så slemt på benene. Et setup jeg tit løber med når det er koldt om vinteren (som godt nok ikke er vindtæt) er Aclima Woolnet lange underbukser med Fusion Comp3 lange tight ud over. Isolerende, åndbart og bedre bevægelsesfrihed end med windstopper. Det er en vinder :-)

    • Hej Jacob
      Undskyld det sene svar… Er det rigtig modbydeligt på dagen kan et par windstopper tight være sagen. Eller et par gode lette vind eller vandtætte bukser (Inov-8 Raceshell, Salomon Bonatti eller Montane) med i rygsækken.

      Vh Moses

  1. Pingback: På med vanten… | Moses Løvstad – Trailløberen

  2. Pingback: Tusind tak for hjælpen… | Moses Løvstad – Trailløberen

  3. Pingback: Sidste nyt | norresand.dk

    • Hej Torben

      Løbet er allerede overtegnet så der kommer ikke nogen venteliste. Men hold øje med Løberen, CEP og Outdoor Extreme Sports (inov-8 importør) facebook sider da de hver har et startnummer som de bortlodder i på et tidspunkt hen ober vinteren.

      Den store interesse er kommet lidt bag på os. Men med det nuværende setup kan vi ikke håndtere flere løbere. Vi vil også gerne give deltagerene en oplevelse af at være ude i naturen og ikke i fyraftenskøen i Netto :-)

      Venligst Moses

  4. Hej kunne godt tænke mig at vide lidt mere om løb i sand som der er beskrevet løbet også består af. Hvor mange km er i sand og hvor på ruten løbes der i sand ?

    • Hej Thomas.
      Det er primært de første ca. 10 km. man løber på sandet fra Dueodde to Nexø. Men der kommer lidt hist og her langs ruten i korte sektioner.
      Venligst Moses

    • Hej Peter

      Som Du kan læse på hjemmesiden: “Der er væskedepot i Gudhjem (efter 36,5 km) indeholdende vand, coca cola og elektrolytter, sportsdrik, ribena, mathilde cacaomælk, varm suppe og selvfølgelig snickers”.

      Vi arbejder pt på en aftale med en kendt leverandør af energi og håber snart at kunne offentligøre :-)

      MVH Moses

  5. Hey…
    Der står at det ikke er tilladt at løbe med pace. Vil det sige at vi ikke kan løbe som en slags hold, men skal holde en vis afstand til hinanden?
    Mange hilsner
    Christian

  6. Hej Moses.
    Udfra ovennævnte oplysninger, vil dropbag blive afleveret på hammeren fyr.
    Hvad er muligheden for at, have en dropbag ved Gudhjem’s væskedepot?

  7. Hej Benni
    Det er korrekt at dropbagen bliver transporteret fra start til mål. Af logistikmæssige årsager kan vi ikke tilbyde dropbag i Gudhjem. Men det burde også være muligt at løbe 60 km uden dropbag :-) Det er også derfor at der bliver stillet krav om at medbringe vindjakke og ekstra trøje.
    Venligst Moses

  8. Hejsa, sad og læste Q og A her, og kom til at tænke på vægten af gelerne, jeg bruger ofte High5 som indeholder ekstra væske, disse vil veje 1 kg – til hele turen, der ville jeg da meget gerne deponere 4-500 gram af disse halvvejs, eller hvis i får en aftale på plads teste dem i får aftalen på plads med i god tid inden :-) hvad gør de erfarne normalt i en situation som denne “slæber” det der skal slæbes eller ??

    • Hej Torben

      Du har ret i at det er tungt at transportere vand rundt :-) Så jeg ville nok overvejer alternativet for nogen der var mere koncentrerede plus måske noget lidt mere solidt som f.eks. en bar e.lign.

      Der er ikke mulighed for at dropbag eller anden opbevaring undervejs på ruten.

      Venligst Moses

      • Forslag til Torben….
        For at spare på vægten har vi fra Kaiser sport adventure racers valgt at “køre” på produktet WINFORCE, hvilket er betydeligt vægtbesparende og samtidig smager de godt. Prøv dem…..

      • Kommer man forbi en havn, et toilet eller tilsvarende mellem start og gudhjem, så man kan genopfylde væske ? På forhånd tak.

  9. Jo tak, jeg har smagt dem og de smager helt fantastisk – faktisk så godt at jeg købte en pakke af dem :-) og skal tage mig sammen for ikke at spise dem som fredagsslik. Jeg kommer nok til at savne koffeinen dog – tror jeg kommer til at løbe på en blanding af winforce og cliff vingummierne med koffein (kan ikke lige huske hvad de hedder). Tak for ideen.

      • Ja det er dem jeg tænker på, jeg ved ikke om de føres i danmark, jeg har købt dem i england.

  10. Hej
    Jeg har et spørgsmål mht. denne ekstra trøje som man skal have med på turen. Jeg går ud fra at det en sådan en man kalder 2′nd layer, således at den er meget svedtransporterende (uden bomuld) og holder godt på varmen (“tyk” – langærmet). Hvilken type/mærke bruger de erfarne løbere? Når jeg surfer nettet finder jeg noget i denne retning: http://marathonsport.dk/produkt/18552?c=8&t=39&g=4&order=c,t,g, kan dog ikke se hvad den vejer… Hvad bruger I?
    Med venlig hilsen
    Michael

  11. Hej Moses
    Er der mulighed for at se på en liste, om man har tilmeldt sig bustransport fra Hammerbrudet eller ikke?
    Det er efterhånden et stykke tid siden jeg tilmeldte mig, men jeg kan ikke huske om jeg fik tilmeldt mig bussen.
    Mvh Christian Syversen

  12. Pingback: Laddar för Ultraløbet Fyr til Fyr på Bornholm « Bortom 42

  13. Er det muligt, for de løbere, som ikke har tilmeldt bustransport, at få udleveret startnumre ved starten, således at man ikke skal møde op kl. 0800 for at få udleveret startnummer, men at det kan gøres senere?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s